I GÅR, VAR JEG TAKNEMMELIG FOR MIN STRESS…

Det er ingen hemmelighed, at jeg gennem de sidste 10-15 år har været nede med stress mere end en gang og ikke bare sådan almindelig stress, men den virkelig dybe, hvor man falder i et hul og løber forvildet rundt i håb om, at finde en vej op, alt imens at man graver sit hul dybere og dybere.

I disse perioder havde jeg svært ved at huske, kunne ikke sove om natten og var meget korte for hovedet, træt og havde svært ved at interagere med andre, fordi overskuddet ikke var til det. Jeg kunne ikke overkue selv den mindste aftale, eller huslig ting, kunne ikke læse, men sad bare i min egen lille verden, som en zombie. Jeg græd meget, fordi jeg ikke kunne overskue tingene og fordi jeg ikke kunne finde ud af, hvad det var, der skete med min krop, det var meget ubehageligt at være i.

Nu møder jeg stressen ca. en gang om året, som regel her i slutningen af oktober, begyndelsen af november, men den har ændret karakter, de sidste par år.

F.eks. kunne jeg sidste år, glædestrålende fortælle min mand, at jeg var stresset, fordi jeg kunne mærke kortisolen kører rundt i min krop.
Ved det kan lyde lidt mærkelig og måske også lidt provokerende, at jeg var glad for det. Jeg var på det tidspunkt ikke glad for min stress, men glad for at jeg kunne mærke, at det var det der var på spil. Det var som om, jeg for første gang kunne se min stress ovenfra og det var fedt, fordi det dermed blev nemmere at være i. Jeg var ikke stressen, men kunne se stressen var en del af mig, hvilket gav mig handle muligheder.

I går da jeg kørte hjem fra et fantastisk kursus i Århus, hvor jeg virkelig var kommet ned i min krop og kunne mærke mine fødder, sad jeg der og tænkte over hvilke 3 ting jeg var taknemmelig for – en øvelse jeg øver mig i at lave hver dag, da det giver et godt perspektiv på min hverdag og mit liv generelt – og pludselig slog det mig, at jeg faktisk var taknemmelig for min stress.

Uden min stress, er jeg ikke sikker på, at jeg var hoppet ind på denne skønne rejse med at finde tilbage til mig selv, med at finde ned i min egen krop. Stressen giver mig en unik mulighed for, at lærer at fokusere på en ting ad gangen, på at mærke, hvad der er rigtigt for mig, for at simplificere mit liv og få ryddet endnu mere ud i, hvad jeg bør og skal. Den giver mig mulighed for, at mærke mig selv og hvad der er vigtigt for mig og ikke mindst giver den mig mulighed for, at indrette mit liv på en, for mig, mere hensigtsmæssig måde. En måde, hvor der er balance mellem det, jeg giver ud og det jeg giver til mig selv. Den giver mig en mulighed for, at få balance i regnskabet og dermed en mulighed for et mere velafbalanceret liv, hvor det er meget mere plads til glæder, nydelse og væren, til meget mere livskvalitet.

Så, som jeg nævnte i nogle af min videoer, kan ting noget gange være gaver pakket grimt ind, men tør vi være i processen og acceptere det, der er med et kærligt og åbent sind, vil vi se, hvor en smuk gave det faktisk er og det er sådan, jeg har det lige nu med min stress. (Har du ikke set videoerne eller gerne vil se dem igen, kan de ses eller genses herwww.facebook.com/FullofLife.dk)

Jeg ser de muligheder, der ligger i min stress, muligheder jeg kan vælge at fokusere på og arbejde hen imod, fremfor at låse mig fast i, at det er synd for mig og det bare er noget, der skal arbejdes eller trænes væk.

Jeg er ikke svag, jeg er ikke uduelig, jeg er et mennesker, der ved at lærer unikke redskaber til glæde for både mig selv og andre i samme situation og det er en skøn og styrkende følelse at sidde med. Lige meget, hvad livet byder dig, har du altid selv et valg ifh. Til, hvor du peger din lygte hen – peger du den hen på det, der fungere eller på det, der ikke fungere – valget er dit!


I går, var jeg taknemmelig for min stress



”Sådan gør jeg, når jeg bliver ramt af stress”– redskaber til at rumme og anerkende mig selv

  • Rydder min kalender, således at jeg ikke skal andet end det, jeg har lyst til. Det er kun det jeg får energi af, der få lov at blive og nogen gange melder jeg også fra til dette, hvis jeg på dagen ikke har overskud og energi til det – på den måde tager jeg mig selv og min krops behov seriøst og giver mig selv mulighed for et pusterum.
  • Rydder op omkring mig.
    Jeg bliver let stresset over papirrod, ting jeg ikke får gjort eller får afsluttet og derfor rydder jeg op, for ved at gøre noget ved det, behøver jeg ikke tænke over det mere og jeg får plads og energi til blot at være.
  • Ser meningsløst tv – jeg tillader mig selv, at ligge på sofaen og bare se serier, film og andet tv, der normalt ikke siger mig noget, men som i disse situationer giver mig en pause
  • Gå ture med fokus på naturen omkring mig, dvs. gå ture helt nede i gear. Prøv f.eks. at gå så langsom du overhovedet kan og mærk efter hvad der sker i din krop.
    Nogen gange kombinerer jeg det med at sidde under et træ og kigge en halv times tid. Det er fantastisk, at sidde der og observer alt det, der faktisk sker i skoven eller i ens have, som man normalt ikke ser, fordi man ikke ligger mærke til det. Noget jeg også ynder, at gøre når jeg ikke er stresset, fordi det giver mig ro og perspektiv på mange ting.
  • Sund og nærende kost – dette kan dog nogen gange være svært at holde fokus på, men ved at give min krop de bedste betingelser med masser af grønt, vand og mindre sukker og stivelse, har jeg også nemmere ved, at overskue dagen og de ting jeg laver, lidt lige som en bil – den kører også bedst, når den får det rigtige brændstof.
  • Vejrtrækningsøvelser / meditation – jeg øver mig dagligt i at sidde med fokus på min vejrtrækning, for ved at give mig selv små pauser, hvor jeg trækker vejret dybt, er det som om, jeg beroligerer mit sind. Disse øvelser kan jeg godt lave en 5-6 gange om dagen, f.eks. mens jeg venter på bussen, skræller kartofler eller andet. Jeg trækker vejret dybt ind, mens jeg tæller til 4, derefter holder jeg, mens jeg tæller til 3 og til sidst puster jeg ud, mens jeg tæller til 6.
    Vælger også nogen gange at følge en guidet meditation, det er ikke altid jeg kan koncentrere mig gennem hele meditationen, nogen gange hopper jeg lidt ind og ud, men tænker, at selvom mine tanker tager lidt på himmelfart, er det bedre end ingenting, specielt fordi jeg stadig mærke ro og velbehaget i min krop efterfølgende
  • Taknemmelighedsøvelsen – denne øvelse bruger jeg egentlig hele tiden, men finder den særlig vigtig i mine stressede perioder, fordi den hjælper mig med at hold fokus på, at der altid er flere ting, der virker end der ikke virker, hvilket nogen gange har været svært at se, når stressen har været allerværst. Det jeg helt konkret gør er, at jeg hver aften tænker over de 3 ting, jeg er mest taknemmelig for i løbet af den dag der er gået, nogen gange skriver jeg det ned og knytter en kommentar til det, andre gange bliver det bare, som en refleksion i mit hoved, men lige meget hvilken måde jeg bruger, samler det min dag og sætter fokus på alt det, der har været godt, altså vælger jeg at pege min lygte på det der fungere.
  • Søvn – jeg tillader mig selv, at sove så meget jeg overhovedet kan, både i løbet af dagen, men også om natten. Går i seng, når jeg er træt og seneste kl. 22, for at give min krop de bedste betingelser for at rydde op i de affaldsstoffer, som den renser grundigt ud i, i løbet af aftenen og natten.
  • Selv kærlighed – øver mig i, at gøre mindst en god ting for mig selv hver dag, det kan være at lave bål i haven, få en gang massage, lytte fokuserede til et stykke skønt musik. Bruge tid på at smøre min krop ind i en skøn olie eller creme, lave et fodbad eller lignede. Ting, der gør mig glad og/eller giver mig nydelse. Jeg er ret god til at husk andre, men på den her måde, får jeg også fortalt mig selv, at jeg er vigtig, at jeg er værd at elske og gøre noget godt for og det giver mig energi, ro og glæde.

Der findes mange måder, at komme tilstede i sin krop på, ovenstående er nogle af de måder, jeg har og stadig benytter mig af når stressen rammer om de passer til dig, ved kun du – for mig handler det i bund og grund om, at være selvkærlig, om at give plads til mig selv og komme tilstede i min krop. Om at passe på den lille pige inden i mig, der trænger til en pause, et pusterum, før hun igen kan gå ud i verden og interagere på en bedre og mere hensynsfuld måde. Jo mere jeg øver mig, jo bedre bliver jeg og på et tidspunkt er jeg sikker på stressen slipper, for så har jeg lært, at være i verden på en måde, hvor jeg både kan give og passe på mig selv uden at tilsidesætte nogen af delene.

Hvad det handler om for dig, ved kun du, ligesom også kun du ved, hvad der skal til for at du kommer ovenpå igen. I den proces med at finde ind til det, er du velkommen til at afprøve nogle af mine ideer af, måske de også virker for dig – rigtig god dag, håber også, at du finder indtil den gave, der ligger gemt i dig og din eventuelle stress…