Måske kender du det.....

Måske kender du følelsen af VIRKELIG gerne, at ville noget. FØLE, at det her, er du bare nødt til at gøre, at eje, at prøve… Du kan mærke det HELT IND i dit indre, faktisk mærker du det så meget, at det gør lidt ondt…

Det var søndag, solen skinnede udenfor. Jeg sad i på en stol, i et rum jeg ikke mere ænsede. Sad bare helt stille og lyttede og lyttede.

På scenen foran mig, stod denne mand, almindelig af bygning, med brunt hård, en hvid skjorte, sorte bukser, sorte sko og en mikrofon stikkende ud fra øret mod munden. Han fortalte, om et nyt program han var ved at lave. Det føltes, som om han kun talte til mig, som om han var ved at præsentere mig for min drøm.

Jeg kunne se den. Den var lige der, lige foran mig. Jeg kunne mærke, hvordan mit hjerte på en og samme tid både træk sig sammen, så det gjorde ondt og voksende sig stor og blev fyldt af varme og lys, alt mens tårende trillede ukontrollerbar ned af mine kinder. Ikke sådan i en hulken, men bare stille og roligt.

Det han præsenterede, var præcis det jeg drømte om. Det var præcis det, jeg SÅ gerne ville. Pludselig kunne jeg både mærke og sætte ord på det, det var det her jeg skulle, det var den vej, der var min vej. Har altid vidst det, men bare pakket det længere og længere væk, fordi det virkede så uopnåeligt. MEN nu var muligheden her, jeg skulle bare række ud og ta’ den og så ville jeg være på vej, på vej mon min drøm.

Pausen kom og jeg stillede mig i kø. Der stod andre foran mig, som også gerne ville med på denne tur, på denne rejse, der også gerne vil med på mit eventyr. Turen blev min og jeg indtastede alle mine data…

Leila Althea Jensen, Hovedgaden … telefonnummer, cvr-nummer, Bankoplysninger – ALT blev indtastet og udfyldt til punkt og prikke og jeg trykkede bekræft…

Intet skete…

…Eller jo, noget skete. Bare ikke det jeg havde forestillet mig…

Der stod ERROR skrevet med rødt, jeg prøvede igen … og igen. Indtastede oplysningerne, forfra, bagfra, dobbelt tjekkede, men intet skete.

Den skønne mand, der stod og faciliterede mig, så helt forkert ud i hovedet og prøvede forskellige ting – dobbelt tjekkede også… ”hum, det er da ikke sket før”, ”hvad handler det om”, ”er du sikker på at tallenene er rigtige?” sagde han spørgende. Jeg tjekkede og dobbelt tjekkede igen, jo tallene var rigtige nok.

Han går et andet sted hen i lokalet og spørger om hjælp, men uden held. Kommer tilbage til mig og siger, ”hvis bare du overføre via bankoverførelse, senest når du kommer hjem, så er du med.”

Mit hjerte jublede JUBIII, jeg er med, jeg er på vej. Jeg er på vej mod mig selv og mode mine inderest drømme.

Er helt i ekstase, er bare så glad og rørt indeni over, at jeg får lov at opleve dette øjeblik. Går i min egen lille boble af kærlighed og varme. Kærlighed til mig selv over, at jeg tør lytte til mig selv, at jeg tør mærke og følge mit hjerte, at jeg tør springe ud i det uden at tøve, som jeg plejer at gøre. Over at jeg har fået muligheden for at mærke denne intense varme i mit hjerte.

Kurset slutter og jeg kommer hjem til mig selv. Glad og smilende tænder jeg for computeren, åbner netbanken, taster mine koder ind og finder betalingsblanketten og starter ind tastingen… udfylder alle de koloner jeg skal og trykker ok.

Men hov, intet skete eller gjorde der? Havde jeg gjort det rigtige, var betalingen registreret????    

Det så lidt mærkeligt ud.

Hjertet hammer i brystet på mig og adrenalin vibrerer i hele min krop, ”når jeg det”, ”kommer jeg med”, ”tager jeg det første skridt mod mine drømme?”

Leder overalt efter en kvittering, et bevis for at pengene er overført, men kan ikke finde noget bevis. Kan ikke finde nogen kvittering. ”Hvorfor skal det være så svært, at overføre pege til udlandet!” tænker jeg

Overfører igen, vil være sikker på at det lykkes, frygten for at min drøm smutter ud af hænderne på mig fylder hele mit hoved, da jeg trykker ok og denne gang står der ”Tillykke penge er nu overført” mit hjerte hopper – SÅDAN! Jeg gjorde det, jeg er med, jeg er på vej – glæden lyser ud af mine øjne og jeg smiler over hele ansigtet.

Glad lukker jeg computeren, mens jeg kan mærke en følelse tage form i kroppen på mig - kan hører en stemme viske til mig                                                                       …Hvad handler dette om, hvorfor er der nu problemer med betalingen igen, hvad er det universet prøver at fortælle mig…?

Skubber følelsen væk og går i seng. Vågner næste morgen … og stemmen er der stadig.

Åbner panisk computeren, vil være helt sikker og ser at pengene IKKE står som overført – HVAD, HVORFOR, HVAD? Hvad har jeg gjort forkert, HVORFOR er de ikke overført???

Kan mærke en sammentrækning i maven og en grå tåge rulle ind og trække et tæppe hen over mig.

Det var jo det, jeg skulle. Det var min drøm. Hvorfor kan jeg ikke overføre de penge?. Hvad er det, jeg skal lærer? Jeg mærkede det jo så stærkt i går. Hvorfor spænder universet ben for mig? Hvad er det, jeg ikke ser? Hvad er det, universet prøver at fortælle mig?!!!

Snakker med en veninde, hvilket sætter flere tanker i gang. Ligger på, tager mine sandaler på, sætter nøglen i døren, går ud og låser bag mig.

Står på øverst trin af trappen, lukker mine øjne og siger inden i mig selv…”kære skytsengel, kære univers, kære hjælpere og kære skaber af alt der er, giv mig svar og giv mig klarhed, således at når jeg igen står på dette trin, så ved jeg, hvad det handler om”.

Jeg går ned af trappen, ud af havegangen og drejer til højre, ned forbi kirken, forbi byskiltet og ned af den blinde vej, jeg holder så meget af, fordi der på en og samme tid er både ro og larm. Der er natur og by, der er nærhed og udsigt og der er en passende afstand til mit hus, således at tankerne kan nå at flyve op og lande på ny igen.

Og tankerne lander…

De lander, som de skal, hvis man kan sige det sådan, men bestemt ikke på den måde jeg havde forestillet mig, da jeg sad der i går på min stol, foran scenen og mærkede hjerte banke så intens og mærkede min drømme så tæt på, de landede på den måde, der er helt rigtig for mig <3 <3 <3